5. Tilbage til Quito
Da vi stod op var det et rigtig møgvejr, så vi pakkede vores ting, gik ned og spiste morgenmad og tjekkede derefter ud.
Nu ville vi tage til den dejlige by Banos oppe i Andesbjergene, som vi havde hørt så meget godt om. Vi havde selvfølgelig spurgt hvordan vi nemmest kom dertil, en lokal bus til den nærmeste by ca.16 km sydpå, så skulle vi sejle over en temmelig stor flod og derefter på en bus videre til Banos derfra.
Det flotte chaførsæde
Endnu en bustur
En busstation på vejen
Denne første tur var da også dejlig. Efter at have sejlet over floden skulle vi dog gå et par km med vores oppakning til busterminalen, men vi gik langs med floden og så en pelican. Resten af dagen blev et mareridt, vi kørte i 11 timer, skiftede bus 4 gange, den ene tur mere hæslig end den anden. Der er både godt og dårligt ved busserne her i Ecuador. Det gode er at der er mange af dem, du kan få en bus næsten hvorhen du vil, du blir samlet op der hvor du står og sat af der hvor du vil, de hjælper dig med bagagen og busserne er store og komfortable med masser af plads, der er sågar dvd film og musikanlæg på næsten dem alle. Men så hører det gode også op. Dvd’en kører med 120 decibel, musik anlægget med 130 decibel og hver eneste gang bussen holder, hopper der en to tre sælgere ombord og fremsiger, med 170 decibel, det de har at forsøde resten af din køretur med. Og alt dette på en gang. Gud fader, vi er ved at gå til, der er så meget larm at vi ærgrer os over at vi ikke har taget ørepropper med. Men nu har vi fået nok, hver gang vi er et sted, lige meget om det er en bus eller en restaurant, beder vi dem om at skrue ned.
Nå men tilbage til turen, vi kom aldrig til Banos denne dag, vi endte med at komme til Quito kl. 2230 og så tog vi en taxi til et hostel vi havde været på tidligere. Vi gik i seng uden at have fået andet end morgenmad, en pose chips og et par kager vi havde købt i bussen...gudskelov for de bus sælgere....ha ha.
Forrige side Næste side
Nu ville vi tage til den dejlige by Banos oppe i Andesbjergene, som vi havde hørt så meget godt om. Vi havde selvfølgelig spurgt hvordan vi nemmest kom dertil, en lokal bus til den nærmeste by ca.
Denne første tur var da også dejlig. Efter at have sejlet over floden skulle vi dog gå et par km med vores oppakning til busterminalen, men vi gik langs med floden og så en pelican. Resten af dagen blev et mareridt, vi kørte i 11 timer, skiftede bus 4 gange, den ene tur mere hæslig end den anden. Der er både godt og dårligt ved busserne her i Ecuador. Det gode er at der er mange af dem, du kan få en bus næsten hvorhen du vil, du blir samlet op der hvor du står og sat af der hvor du vil, de hjælper dig med bagagen og busserne er store og komfortable med masser af plads, der er sågar dvd film og musikanlæg på næsten dem alle. Men så hører det gode også op. Dvd’en kører med 120 decibel, musik anlægget med 130 decibel og hver eneste gang bussen holder, hopper der en to tre sælgere ombord og fremsiger, med 170 decibel, det de har at forsøde resten af din køretur med. Og alt dette på en gang. Gud fader, vi er ved at gå til, der er så meget larm at vi ærgrer os over at vi ikke har taget ørepropper med. Men nu har vi fået nok, hver gang vi er et sted, lige meget om det er en bus eller en restaurant, beder vi dem om at skrue ned.
Nå men tilbage til turen, vi kom aldrig til Banos denne dag, vi endte med at komme til Quito kl. 2230 og så tog vi en taxi til et hostel vi havde været på tidligere. Vi gik i seng uden at have fået andet end morgenmad, en pose chips og et par kager vi havde købt i bussen...gudskelov for de bus sælgere....ha ha.
Forrige side Næste side
